Sønderborg-overlægen dr. med. Rolf Jelnes fylder 70 år

25. februar 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Kan de ikke euforiserende stoffer i cannabis-planten have en gavnlig effekt, når de anvendes i cremer, der smøres på sår?

Det er et projekt, som involverer 20 testpersoner, og vil blive sat i gang på sygehuset i Sønderborg inden for de nærmeste måneder.

 Manden bag projektet er en af landets sårspecialister, Sønderborg-overlægen dr. med. Rolf Jelnes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 7 marts fylder han 70 år og forlader i løbet af sommeren afdelingen på Sønderborg Sygehus.

 Men helt slippe den medicinske verden gør han ikke.

Han vil fra sidelinjen følge cannabisprojektet og de tiltag, der sker på Sygehus Sønderjylland for at forbedre forebyggelsen af tryksår, ligesom han vil fortsætte undervisningen af danske og norske sygeplejerske i sårbehandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sker i Kolding, Drammen og Haugesund.

Rolf Jelnes er samtidig manden, der har hentet en international konference til Sønderborg i 2020.

Hovedemnet er forebyggelse af tryksår.

Rolf Jelnes er født og opvokset i Nordsjælland, hvor faderen var skovrider i Gribskov.

Efter to år på gymnasiet i Hillerød tog han til Sydwales for – på den internationale skole Atlantic College i Llantwit Major – at færdiggøre sin studentereksamen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilbage i Danmark begyndte han på medicinstudiet på Københavns Universitet, hvor han blev kandidat i 1975.

 

Han fik hurtigt interesse for kredsløbsfysiologi og karkirurgi, der blev specialet. Rolf Jelnes har erfaring fra en lang række danske sygehuse og hospitaler. På Bispebjerg Hospital var han bl.a. en del af det team, der gennemførte nogle af de første ballonudvidelser af pulsårer i benene. Det skete på Klinisk Fysiologisk afdeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Kombinationen af karkirurgi og sårbehandling har de senere år vist sin store berettigelse. Det ses bl.a. af, at antallet af amputationer af ben er reduceret, fordi behandlingen af sår er blevet mere målrettet.

 

Udover danske sygehuse og hospitaler har Rolf Jelnes også arbejdet internationalt. I 1991 var han en del af det lægefaglige team på det felthospital, som de britiske styrker etablerede i Kuwait i forbindelse med Operation Dessert Storm. Den militære indsats blev kortvarig, og efter blot syv uger kunne felthospitalet lukkes ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Det er ikke kun det lægefaglige, der har fyldt Rolf Jelnes’ tilværelse. Lige fra ungdomsårene har han haft tætte relationer til Storbritannien, og det var for nogle år siden medvirkende til, at en gruppe skotske ryttere deltog i ringridningen i Sønderborg. Skotterne vendte hjem med en viden, der har betydet, at ringridersporten nu er langsomt i vækst i deres hjemland.

 

Rolf Jelnes ser nu frem til at få mere tid til at dyrke sin interesse for lystfiskeri og opera. Han er bortrejst på dagen.

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...