Sønderborg-svømmere på medaljehøst i Ikast

7. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Svømmeklubben Sønderborg havde forleden 27 konkurrencesvømmere med til DGI Landsmesterskaber i Ikast.

Landsmesterskaberne afholdes hvert år, og der deltager svømmere i alle aldre. For at deltage i Landsmesterskaberne skal svømmerne udtages, så at Sønderborg har 27 svømmere repræsenteret er rigtig flot.

Landsmesterskaberne er et stævne som svømmerne altid ser frem til, da det er en intens svømmeoplevelse, og svømmerne går benhårdt efter sejren. Men Landsmesterskaberne er mere end bare kampen for medaljer, for hvert år bliver der knyttet nye venskaber, for stævnet har også plads til hygge og gode sociale oplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svømmerne kæmper i to dage mod svømmere fra hele landet og for svømmerne fra Sønderborg resulterede det i nogle virkelig flotte resultater, skriver DGI.

Det blev til intet mindre end 18 guldmedaljer, 9 sølvmedaljer og 5 bronzemedaljer. Derudover blev det til flotte placeringer indenfor top 10 for mange af svømmerne og mange slog deres personlige rekorder.

Svømmerne deltog også i holdkapper, hvor man forsvarer sin landsdel sammen med andre svømmere fra samme landsdel. Også her viste svømmerne fra Sønderborg, at de går efter sejren. Her blev det til 1 guldmedalje, 2 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...