Lige for tiden er Mølleparken Plejecenter fyldt med håndværkere og derfor rykker de ældre – et par gange om ugen – i Frivillighedens Hus. Det gjorde de blandt andet i dag, fredag, hvor der var besøg af den yngste årgang fra Sønderskov-Skolen.
Børnene sang fastelavnssange og de ældre sang med.
Efter sangene skulle børnene brugte kræfterne på at slå en fastelavnstønde ned – og det gjorde de ganske hurtigt.
Det bedste ved det hele er, at der lå en slikpose til hvert barn i tønden.
Inden børnene forlod Frivillighedens Hus, sang de med en fødselsdagssang, fordi Ove Bech Mikkelsen, der er en af plejecentrets mange frivillige, har fødselsdag i dag.
De ældre nød tiden sammen med børnene – og uanset hvor gammel man bliver, så har man på en eller anden måde relationer til børn – og det sætter gang i tankerne, vækker minder.



















