Hør Lone Hørslev læse digte op

16. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Klimaforandringer, finanskrise og kærlighed er alt sammen registrerbar data i Lone Hørslevs seneste digtsamling, ‘Dagene er data’.

Oplev forfatteren læse op på biblioteket i Sønderborg på torsdag klokken 19.

Med alvor, humor og sprogligt overskud tematiserer Lone Hørslev det moderne online-liv, og hvad det gør ved vores måde at opleve verden på. I digtene er big data og 0- og 1-taller sivet ind i privatlivet, så også erfaringer med forelskelse, madoplevelser og snorken lagres for eftertiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Digtene er fulde af Hørslevs karakteristiske musikalitet, rytme og energi, som ikke mindst kommer til udtryk ved oplæsningen.

Foruden forfattergerningen er Lone Hørslev da også involveret i flere musikalske konstellationer som forsanger og sangskriver, skriver biblioteket.

CV’et tæller desuden fire romaner, en novellesamling samt en række digtsamlinger.

Det er gratis at deltage.

Man kommer bare.