Humlehøj-skolens elever skal samle affald

18. marts 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag i næste uge har Humlehøj-skolen fælles affaldsindsamlingsdag på skolens matrikel og omkringliggende arealer i forbindelse med Affaldsindsamlingen, som er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen.

Indsamlingen foregår hvert forår hvor mange tusinde danskere frivilligt giver naturen en hånd, skriver skolen.

Noget af det affald, der samles sammen, skal bruges i forbindelse med billedkunstprojekter, som skal udstilles på Sønderborg kommunes Festival for verdensmålene senere på måneden.