Det gode liv i Nordborg og Havnbjerg skal styrkes

25. marts 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Hvordan styrkes det gode liv i Nordborg og Havnbjerg?

Det er spørgsmålet, som Sønderborg Kommune inviterer borgerne i de to byer til at komme og drøfte til borgermødet den 28. marts kl. 19 i Nørherredhus.

Håbet er, at mange borgere dukker op, og at de har masser af ideer med.

”Vi byder borgerne op til dans. Kom og fortæl os, hvordan området skal udvikle sig, og hvordan vi når derhen. Borgerne, som bor her, ved bedst, hvad der skal til, og hvordan vi får udpeget de rigtige udviklingsmål. Nordborgs funktion har på nogle området ændret sig efter kommunesammenlægning i 2007, ligesom det er sket for andre af kommunens tidligere hovedbyer. Vi tager tyren ved hornene og tager en snak om identitet og om, hvordan byernes bedst spiller hinanden gode”, lyder opfordringen fra Teknik- og Miljøudvalgets formand, Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune kvitterer undervejs i mødet med en kop kaffe eller te og også kage.

Efter borgermødet åbner der den 9. og 10. april et bykontor, hvor man kan se de mange input fra borgermødet og komme med yderligere ideer og kommentarer.

Bykontoret får adresse på biblioteket på Løjtertoft, og det vil de to dage være åbent kl. 14-17.30, skriver kommunen.

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...