Traditionen tro har Nordborg Golfklub som optakt til sæsonen brugt energi på den årlige arbejdsdag.
Her møder mange af klubbens medlemmer op for at lave en masse små og lidt større opgaver, så klubhus, klubhusarealer og banen, Linak Course, bliver sæsonklar til klubbens egne medlemmer og selvfølgelig også til de mange gæstespillere, vi forventer vil vælge at spille en runde golf i Nordborg.
Hele 87 medlemmer havde meldt sig hvilken er rekord for en arbejdsdag i golfklubben.
Heldigvis var der et fantastisk vejr med fine forårstemperature, skriver golfbestyrelsen.
Udover selve udførelsen af de forskellige opgaver er der meget hygge og social samvær på en arbejdsdag.
Mange har ikke set hinanden i flere måneder.
Vi startede i klubhuset med fælles morgenkaffe og rundstykker, og sluttede dagen af med skipperlabskovs.
2018 har været et meget spændende år for Nordborg Golfklub, da banen er blevet drænet, så vi forhåbentlig kan spille hele året, hvis man har lyst til det.
Desuden er der sket mange andre ændringer.
Bunkers er blevet slettet og resten er renoveret og ændret med det formå at få en mere spændende og bedre bane, samtidig med at den daglige vedligeholdelse bliver meget nemmere.
Det har en været en stor opgave for klubben, men vi er sikre på at den nu vil være fremtidssikret i rigtig mange år fremover, til at modstå klimaændringer med forøgede nedbørsmængder.
Der vil i 2019 ligeledes blive plantet en masse træer på golfbanen.
Målet er at få golfbanen integreret med den nye Oksbøl skov som jo grænser helt op til golfbanen.
Så vi ser fremad til endnu et dejligt år for golfklubben, hvor de mange planlagte ændringer skal færdiggøres.
Heldigvis har vi mange sponsorer og mange medlemmer som gør en kæmpe indsats for klubben, som betyder at vi kan tilbyde en fantastisk spændende golfbane bane i dejlige omgivelser.