50 seje børn med i karatestævne i Sønderborg

12. maj 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag mødtes Sønderjyllands tre eneste Knock-Down-karateklubber til venskabsstævne i Sønderborg.

Til stævnet deltog cirka 50 piger og drenge i alderen 10 til 13 år fra Gråsten Karateklub, Aabenraa Karateklub og Ashihara Karate Sønderborg, skriver klubberne.

Ashihara Karate Sønderborg arrangerede stævnet, som blev holdt i Kløver Hallen lige over klubbens daglige træningslokaler.

På trods af at stævnet var et letkontakt stævne for børn blev der virkelig gået til den. Letkontakt stilarten er noget Knockdown Karateklubberne bruger til at træne børnenes hurtighed, præcision, teknikker og det ”at komme afsted til stævner”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dommerne, som var fra alle tre klubber, passer på og guider børnene igennem kampene.

Børnene var inddelt i seks forskellige kategorier alt efter det enkelte barns alder, størrelse og erfaring.

Oftest foregår letkontakt-karate for børn i et højt tempo – med sikkerheden i højsædet og uden skader.

Sådan gik dagen også indtil næstsidste kamp, hvor uheldet var ude og en ung gut blev ramt af en for hård sparketeknik, samtidig med at han ville ramme sin modstander i maven.

Det resulterede i dagens eneste blodtud og diskvalificering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gutten havde tidligere vundet over sin modstander, og han fik desuden guld i sin kategori.
Tak til alle deltagere og husk voksne: Børn er langt sejere end I tror.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...