FV19: Debatmøde på Sønderborg Kaserne – Stil dine spørgsmål til kandidaterne

29. maj 2019 FV19 Skrevet af: Ole Kæhler

DET GAMLE RÅDHUS og Sønderborg Kaserne sætter spot på Folketingsvalget, når de indbyder til kaffe og spændende politisk debat søndag d. 2. juni kl. 14-16 i gymnastiksalen på Sønderborg Kaserne.

”Vi ønsker at give borgerne mulighed for at få svar på deres spørgsmål til Folketingsvalget, og vi synes, det er oplagt at holde arrangementet i de historiske rammer på Sønderborg Kaserne”, fortæller Thorben Jensen, ejer af både DET GAMLE RÅDHUS og Sønderborg Kaserne, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På valgmødet vil de to sydjyske spidskandidater Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet og Niels Flemming Hansen fra Konservative debattere aktuelle politiske emner som Als-Fyn forbindelsen, erhvervsliv og klima.

De bliver akkompagneret af byrådsmedlem i Sønderborg Kommune Jesper Kock og den lokale folketingskandidat Søren Tylvad Andersen .

”Vi håber, at rigtig mange borgere vil tilbringe en hyggelig søndag eftermiddag på Sønderborg Kaserne, hvor debatten også bliver tilsat musikalske overraskelser”, fortæller Thorben Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagelse i arrangementet er gratis.

For at sikre siddepladser og kaffe til alle er tilmelding nødvendig.

Tilmelding sker enten via Facebook-begivenheden ”Valgdebat på Sønderborg Kaserne” eller ved at skrive til [email protected].

Alle er velkomne til at skrive et spørgsmål til politikerne ved tilmelding.