Gårdhavekoncert med tapas

2. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 22. juni er der igen dømt superdejlig hygge i Kislings gårdhave – og det bliver med Jazzeau, der kommer og spiller endnu en sommerkoncert.

“Det er en slags afskeds koncert, fordi det bliver sidste gang vi spiller i Sønderborg”, siger Hartmuth Holz-Söderberg til SønderborgNYT.

Han er den eneste lokale mand i Jazzeau og det gør det lidt besværligt, når resten af bandet skal køre fra København.

Aftenen begynder klokken 18 med en dejlig tapas-menu og et par timer senere kan man nyde Jazzeaus fortolkninger af Frank Sinatra, Nat King Cole og Dean Martin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Orkestret, der altid leverer en skøn Newyorker-stemning, har spillet på D’Angleterre, Operaen, Mærsk, Lego og mange andre steder.

Hvis du vil med til gårdhavekoncerten, skal du købe din billet hos Kislings – og din reservation tæller, når du har betalt 400 kroner, som er prisen for mad og toner.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...