Kokketræf sikrede herlig madoplevelse til Det Sønderjyske Køkkens venner

6. juni 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften blev der kræset om en udvalgt gruppe mennesker i Det Sønderjyske Køkken, hvor nogle af de allerbedste sydjyske kokke arbejdede sammen om at tilberede en udsøgt middag, der blev fulgt af udvalgte vine fra Wohlenberg.

Lasse Starup Petersen fra Restaurant MeMu i Vejle fristede med jomfruhummer med rødgrød, fløde og peberrod. Til den ret blev der skænket Duval Leroy, Prestige Rosé.

Kokkene fra Det Sønderjyske Køkken diskede op med dampet rødtunge, grønne asparges, friske ærter og muslingeskum. Hertil blev der skænket Guado al Tasso, Vermentino.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra Tyrstrup Kro deltog Lars Kuijt og Nicolai Æbelø, der bød på brændende kærlighed med lam. Vinen var Allegrini, Palazzo della Torre.

Kronvildt med ramsløg og kærnemælk var næste ret og også den var tilberedt af Det Sønderjyske Køkken. Wohlenberg serverede Jean Luc Columbo, Terres Bruleeés, Cornas.

Jens Peter Kolbeck brugte sine talenter på at lave en lækker Tiramisu Zuppa Inglese og jordbærsorbet. I glassene skænkede tjenerne Yarden, Frozen, Gewürtstraminer.

Som det allersidste blev der budt på chokolade fra Sommerbird.

Artiklen fortsætter under annoncen

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...