Mads Clausen Instituttet inviterer til gratis Imaging Workshop

13. juni 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sæt kryds i din kalender ud for fredag, hvor Mads Clausen Instituttet klokken 14 byder virksomheder indenfor til en workshop med fokus på billeddiagnosticering.

Shane Kennedy, Deputy Science Director hos ESS fortæller blandt andet om, hvordan billedanalyse af materialer kan bruges til specialforskning, som danske virksomheder kan få gavn af.

Det fortæller SDU.

Mads Clausen Instituttet i Sønderborg er ikke blot i besiddelse af unikt udstyr, når det kommer til billeddiagnosticering, men har også et vidtfavnende netværk, som rækker langt ud over landets grænser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan lokale virksomheder opleve, når Shane Kennedy fra European Spallation Source, ESS, lægger vejen forbi Alsion fredag. Forskningscentret i Lund er i besiddelse af en neutronspredningsteknologi, der blandt andet kan bruges til at bestemme materialers struktur og opbygning.

Du kan blandt andet se, hvordan nye, avancerede materialers egenskaber hænger sammen med den måde, atomerne i strukturen er placeret på, og hvordan de bliver dannet.

Med den viden i hånden er du i stand til at designe og fremstille nye og endnu bedre materialer til brug i energiteknologier som batterier, katalysatorer og solceller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er altså interessant viden, som bliver formidlet af en sand specialist.

Du tilmelder dig selv og din virksomhed HER på LINKET

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...