Keld og Hilda holder Sankt Hans i Mølleparken

13. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En af kommunens helt store Sankt Hans-fester er nu klar til at offentliggøre sit program.

Parkunderholdning i Mølleparken 23. juni har traditionen tro et varieret program klar.

I år er der ikke tale om kun en, men hele to folkekære kendisser, der fra scenen holder trådene sammen på aftenen, skriver Fritidsforvaltningen.

Keld og Hilda Heick har takket ja til at holde Sankt Hans i Sønderborg.

Naturligvis har de stemt guitaren og smurt stemmebåndende. De både optræder og præsenterer aftenens øvrige optrædende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Underholdningen starter klokken 19.30.

Publikum kommer til at nyde underholdning leveret af mavedanser Charley Belly Dancer, Logej G, Glimt i Øret og Frederik Konradsen.

Sønderborg Fremad sælger – også vanen tro – øl, vand, slik og pølser, mens KFUM-spejderne bygger Sankt Hans-bålet, der tændes klokken 21.40.

Båltalen står medlem af byrådet, Bjørn Allerelli Andersen, for.

Alle interesserede er hjerteligt velkomne, og der er gratis adgang.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...