1198 cyklister cyklede til arbejde – i maj blev det til knap 200.000 kilometer

14. juni 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

De 1198, som cyklede med i’ Vi cykler til arbejde’, har tilsammen tilbagelagt knap 200.000 km – eller hvad der svarer til næsten fem gange rundt om jordkloden. Cyklisterne var fordelt på 122 hold, og indsatsen rækker lige til en plads tæt på Top 10-listen i Danmark, skriver Sønderborg Kommune.

”Vi blev en flot nummer 11, og det kan vi godt være stolte af. Sådan et lige ved og næsten-resultat er en god motivation i forhold til at kæmpe om en plads i Top 10 næste år. Her og nu glæder jeg mig over, at flere og flere skifter bilen ud med en cykel til glæde for både deres eget velbefindende og økonomi. Men jo også til glæde for vores C02-regnskab. Vi bliver stadigt flere cykelambassadører, og det er godt. Jeg glæder mig til en fest, hvor vi roligt kan klappe hinanden på skuldrene og rose os selv for det fine resultat. Jeg glæder mig også til at hylde holdene med flest cykeldage og en af de mange gode holdkaptajner. En splinterny cykel er hovedpræmie til årets heldige holdkaptajn, mens hele hold kan glæde sig til spændende oplevelses-præmier”, siger formand for Sundhedsudvalget, Helge Larsen, som står for aftenens præmieoverrækkelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter tale og præmieoverrækkelse er foredrag med Eskil Ebbesen, tidligere OL-guldvinder.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...