Erhvervsudvalgsformanden er begejstret over erhvervsvenlighedsanalysen

24. juni 2019 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Mandag landede den årlige erhvervsvenlighedsanalyse fra Dansk Byggeri på skrivebordet hos Erhvervsudvalgets formand, Gerhard Bertelsen og resultatet af årets analyse, vakte stor glæde:

”Analysen overgår langt vores forventninger og jeg er meget begejstret over den flotte placering Sønderborg Kommune har fået med et spring på 39 pladser frem på listen til en plads som nummer 16”, siger Gerhard Bertelsen til SønderborgNYT.

Sønderborg er en af højdespringerne i undersøgelsen. Sidste år lå Sønderborg på en 55. plads og er dermed en af de kommuner, der er gået mest frem i analysen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Årsagen til fremgangen tror jeg skal findes i en kombination af hårdt arbejde fra Erhvervsservice og forvaltningen som har haft et særligt fokus på den tætte dialog med erhvervslivet og at vi med input fra virksomhederne har sat gang i en række konkrete initiativer, som virksomhederne har glæde af”, fortæller Erhvervsudvalgets formand.

Gerhard Bertelsen er særligt glad for, at virksomhederne kvitterer for, at Sønderborg Kommune følger sagerne helt til dørs:

”Dét, at vi holder fast i en opgave og sikre at den kommer den rigtige vej gennem det kommunale system, er noget som virksomhederne virkelig lægger vægt på og jeg er glad for, at det er lykkedes os at gøre det nemmere for virksomhederne, når de er i kontakt med kommunen”, siger Gerhard Bertelsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervsvenlighedsrapporten fra Dansk Byggeri fortæller også, at Sønderborg Kommune scorer lavt på konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, men det overrasker ikke Gerhard Bertelsen:

”Vi er i gang med at analysere, så vi er ikke for alvor kommet i gang med at udbyde de kommunale driftsopgaver endnu og det tager tid at finde ud af, hvilke der reelt er relevante at udbyde til private aktøterer”, siger Gerhard Bertelsen.

Direkte spurgt om hvilke opgaver der konkret skal sættes ud i konkurrence , peger Erhvervsudvalgets formand på blandt andet kantinedrift og rengøring. Hvornår det sker, kan Gerhard Bertelsen ikke svare på, fordi beslutningen ligger i andre politiske udvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gerhard Bertelsen håber på, at den positive udvikling fortsætter:

”Jeg håber, vi kontinuerligt vil forbedre os, men vi ligger på en 16. plads og jeg syntes det er en succes, at vi fastholder den placering frem til næste undersøgelse”.

Du kan se de detaljere oplysninger om Sønderborg Kommune HER.

Erhvervsvenlighedsanalysen er lavet af Dansk Byggeri og er baseret på 23 forskellige parametre fordelt på seks overordnede temaer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er 8. gang Dansk Byggeri udgiver deres erhvervsvenlighedsanalysen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...