Kondistærke 7. klasseelever fra Ulkebøl vandt DM-guld i roning

30. juni 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Attention…Go!

Sådan er startsignalet til kaproning – og hele 14 klasser fra 6. og 7.årgang fra Sønderborg kommune kvalificerede sig til Skole OL finalen i Aarhus i sidste uge.

Det er det største antal nogen sinde, skriver Sønderborg Roklub.

Syv klasser fra 7. årgang og en klasse fra 6. årgang tog imod invitationen og tog til Århus.

7.C på Ulkebøl Skole roede sig til en flot guldmedalje i tiden 12 minutter og 30 sekunder.

Det er den bedst roede tid nogensinde.

De kunne dermed modtage pokalen for Danmarks Stærkeste Klasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hørup Skole 7. x fik sølvmedalje.

Også Dybbølskolens 7.b, 7.d og 7.a samt Gråsten 7. b fik flotte placeringer.

Alle seks klasser var blandt de 10 bedste.

Ulkebøl Skole 6.a fik en flot 4. plads.

God motion – alle kan være med

Forud for finalen er der lagt ihærdig træning i romaskinerne. Alle klassens elever skal  ro mindst én gang i romaskinen på 4000 meter på tid. De udfordres i stafet, styrke og samarbejde.

Træningen er foregået dels på skolerne og dels  i Sønderborg Roklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderborg Roklub er med for 3. gang og de mange frivillige har stor fornøjelse ved at opleve, hvordan de enkelte klasser under træningen udvikler deres indbyrdes relationer, samarbejdsevner, hensyntagen og fællesskabsfølelse. Det er fantastisk at opleve, hvordan elever, som til daglig måske ikke er så fysisk aktive, vinder anerkendelse blandt deres elevkammerater, fordi de faktisk er gode til at ro”, siger formanden for Sønderborg Roklub, Jørn E. Rasmussen.

Sønderborg Roklub håber, at rigtig mange skoler vil melde sig til Ro Battlen 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...