Sig hej til de 15 Lykketrolde i Borgen

2. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Næste gang du besøger Borgen, vil du møde 15 Lykketrolde dekoreret af danske kunstnere og designere.

De fotogene trolde er på en vigtig mission, hvor de forener kunst med velgørenhed for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge ramt af kræft, skriver Borgen i en pressemeddelelse.

Troldene modtager alle med åbne arme i lokalet mellem Skoringen og Deichmann Sko fra i dag, tirsdag, til og med den 4. august, hvor de får smilene frem hos store og små.

Da Borgen fik mulighed for at være med i GoodLuck Troll Charity Tour 2019, der er det officielle navn for kunst- og designprojektet med de udsmykkede Lykketrolde, var man ikke i tvivl.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når dygtige kunstnere og designere arbejder gratis for at skabe små kunstværker, der indsamler penge til Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge med kræft, vil vi gerne bidrage ved at vise dem frem for alle i Sønderborg og omegn. Vores center er et populært familiested, så oplevelser for børn og voksne med et vigtigt budskab skal naturligvis have plads”, siger Flemming Enghave, Centermanager for Borgen Shopping, der også fortæller, at der blandt flere aktiviteter i centret kommer en sjov tegnekonkurrence for børn op til 12 år sammen med Lykketroldene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgen Shopping har betalt et beløb for udstillingen og det går også til kræftramte børn.

”GoodLuck Troll Charity Tour, hvor kunst, design og velgørenhed forenes, er en sjov og anderledes måde at indsamle penge på”, fortæller ansvarlig for kampagnen ‘Kræft er ikke for børn’, Lise Atzen Bjerregaard, fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er designvirksomheden bySommer, der står bag Charity Touren på vegne af Dam Things Holding ApS.

”Thomas Dam opfandt Gjøl-trolden, der er stamfader til Lykketroldene, i 1950erne for at vise sin datter, at trolde også kan være gode. Derfor ville han også have glædet sig over, at de udsmykkede Lykketrolde bidrager til en god sag”, fortæller Jesper Sommer fra bySommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Lykketroldene har besøgt shoppingcentre i hele landet, der alle bidrager med penge til det gode formål, bliver de solgt på en auktion, hvor indtægten også går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...