Synnejysk eftermiddag med Christoffer Brodersen, Lars Thiesgaard og Chresten Speggers

1. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der var stor tilslutning, da Kalle & Kloj sammen med Christoffer Brodersen gæstede Alsion foyer tilbage i januar.

Nu gentages succesen i udvidet version, denne gang i koncertsalen i Alsionog det er den 9. november klokken 16, skriver de tre kunstnere Chresten Speggers, Christoffer Brodersen og Lars Thiesgaard i en pressemeddelelse.

Christoffer Brodersen vil i første afdeling brillere med sine sange, hvor han akkompagnerer sig selv med guitaren og fortæller om livet som sønderjysk troubadour.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første afdeling slutter med en hemmelig gæsteoptræden fra udlandet.

I pausen vil der være mulighed for at købe kaffe og kage i cafeen. Det skal bestilles i forvejen.

Efter pausen kommer den gamle duo Kalle & Kloj i skikkelse af Lars Thiesgaard og Chresten Speggers og fortæller om livet fra Hundslev til Dynt og om deres virksomhed Synnejysk Øwesætte Byrå.

Deres til dato ukendte slægtning Kedde Cowboy fra Kegnæs kommer også på besøg.

Glæd jer til en eftermiddag med musik og komik, hvor det sønderjyske sprog vil være i højsædet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter til 150 kroner bestilles HER på LINKET

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...