Sønderjysk Pigekor og drengekor holder åbne korprøver

7. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdagene den 14., 21. og 28. august kl. 16.30-18 holder Sønderjysk Pigekor og Drengekor åbne korprøver, hvor nye sangere kan komme og prøve at være med i koret.

Prøverne er for både for piger og drenge i alderen 4-13 år.

“Vi oplever, at nogle børn er meget nervøse for at komme til optagelsesprøve i koret, så nu prøver vi at invitere nye sangere ind via åbne prøver”, fortæller chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

Når børnene har prøvet at være med og opdager, at vi arbejder i en hyggelig, sjov og afslappet atmosfære, er det forhåbentligt mere trygt for dem at skulle synge en lille uformel optagelsesprøve for dirigenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er første gang, koret inviterer til åbne prøver, som altså finder sted onsdag d. 14., 21. og 28. august kl. 16.30-18 i Det Sønderjyske Sangcenter på Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 2, 4. sal.

“Det er et gratis tilbud, og der er ikke forhåndstilmelding – man kommer bare en af onsdagene og må gerne have mor eller far med”, siger dirigenten.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...