Femina er højdespringer i Kongelig Service

8. august 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kunderne, der handler i butikkerne i Sønderborg, har skrevet så mange positive ord om Femina i Jernbanegade, at butikken blev højdespringer, når det handler om at give Kongelig Service.

Kunderne skrev blandt andet:

Meget god service – smilende og hjælpsom ekspedient.

Perfekt service, føler mig godt modtaget og ekspedienten kunne endda huske mit navn.

Primadonna service.

Den flotte indsats, som medarbejderne i Femina leverer, blev torsdag formiddag hædret af Sønderborg Handel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu skal I se. Jeg har lidt bobler til Jer, et diplom I kan hænge op og et gavekort til Alsik, hvor I kan gå i spa eller spise, måske begge dele”, sagde Axel Nielsen fra Sønderborg Handel, da han var i Femina med kundernes mange rosende ord om butikken og medarbejderne.

Siden 1996 har Femina været drevet af Bente og Jan Rasmussen – og det var Jan Rasmussen, der var i butikken, da Sønderborg Handel overraskede medarbejderne med hødringen.

“Bente og en anden leder er ude af huset i dag, men jeg sender dem et billede af begivenheden. De bliver lige så glade og stolte, som jeg er”, sagde Jan Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medarbejderne trak en enkelt af de mange sedler, som kunderne havde udfyldt.

“Det er Jette Tonesen, der har skrevet ordene og hun  bliver kontaktet, så hun får at vide, hun har vundet et gavekort på 1000 kroner, som hun kan bruge i Femina”, sagde Axel Nielsen.

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...