Sønderjysk Pigekor er gået i gang med julens sange

15. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sæsonen er netop gået i gang for de knap 200 sangere i Sønderjysk Pigekor og Drengekor og de første juletoner har allerede lydt ved korprøverne.

“Det tager tid at lære det store jule-repertoire, så derfor er vi nødt til at indstudere julesange allerede fra august”, fortæller chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Vi skulle jo gerne være klar til årets ‘Så´ det jul-koncerter’ i Alsion 14. og 15. december”.

Ved koncerterne synger de mange sangere sig gennem et overflødighedshorn af julesange, akkompagneret af bl.a Grarup Kvartet. Desuden medvirker dansere fra Als Performance Akademi og Sønderjyllands Danseakademi samt Flemming Nissen, der også i år vil lede publikum gennem koncerten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og hvem ved – måske sniger julemanden sig også ind i Alsion i år”, siger chefdirigenten.

Billetter kan købes på www.koncertsalenalsion.dk

“Man skal ikke vente for længe med at købe billetter, for de bliver revet væk i øjeblikket. Børn mellem 4 og 12 år kan også stadig nå at melde sig til at synge med i koret, så de kan komme med på scenen i december”, slutter dirigenten.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...