Årets MIF’er er Albert Davidsen – frivillig gennem mere end 25 år

17. august 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften blev der hygget med fællesspisning i Midtals Idrætsforening, hvor omkring 120 augustenborgere sad med ved bordene, mens en gruppe børn syntes, det var meget sjovere at spille fodbold i den anden ende af hallen.

“I aften er det hyggeaften og så skal vi kåre Årets MIF’er”, sagde Peter Thomsen, der selv har været yderst aktiv i MIF gennem cirka 25 år.

“Og Årets MIF’er en kæmpe, når det drejer sig om frivilligt arbejde og gennem mere end 25 år har han bidraget på rigtigt mange måder”, sagde Peter Thomsen. Årets MIF’er er en af dem, man bare kan ringe til og så melder han sig klar.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han har været med til at lave halfester, passet bar og stået for mad, når der er revy, han har været træner i damefodbold, stået for boderne til En Søndag på Als og han har været med i fodboldbestyrelsen”, sagde Peter Thomsen og kaldte Albert Davidsen, så han kunne få et klubhalstørklæde, et diplom og en kuvert.

Peter Thomsen sagde til SønderborgNYT, at det er foreningens måde at sige tak på.

“Det er så vigtigt at huske at sige tak”.

Og Albert Davidsen var rigtigt glad.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo en tak og et skulderklap”, sagde han.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...