Hør J. K. Hansen fortælle om sin tid som folketingsmedlem og minister

19. august 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Socialdemokrat J.K. Hansen repræsenterede i årtier Sønderborg i dansk politik, blandt andet som minister under Anker Jørgensen.

Lokalt gjaldt det altid Sønderborg-områdets udvikling og bedste, nationalt havde særligt trafikinvesteringer og undervisningsområdet J.K. Hansens interesse, skriver Historisk Samfund.

Storebæltsbroen, Øresundsbroen, nye motorvejsstrækninger – J.K. Hansen var med til at smede forlig om disse kæmpeprojekter, der var med til at gøre Danmark moderne.

J.K. Hansen er efterhånden blevet 93 år, men det er lykkedes Historisk Samfund for Sønderjyllands Sønderborgkreds at få et foredrag i kalenderen og det bliver med historier fra et langt liv i politik og nær magtens centrum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne til at lytte med i Frivillighedens Hus den 18. september klokken 19.30.

Fakta

J.K. Hansen er uddannet inden for militæret, og var major i Forsvarets Intendanturkorps, da han blev medlem af Folketinget i 1975, valgt for Socialdemokratiet i Sønderjylland.

Han var engageret i lokale foreninger i Sønderjylland. Hansen var minister for offentlige arbejder i Regeringen Anker Jørgensen fra 30. december 1981 til 10. september 1982.

Han var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse fra 1977 til 1982, og sekretær for den socialdemokratiske Folketingsgruppe fra 1977 til 1981.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter ministertiden var nan formand for Trafikudvalget og trafikpolitisk ordfører i en årrække, indtil han forlod Folketinget i 1994.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...