Skal du med ud og gå på Gendarmstien?

23. august 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I sensommeren og den snarlige indgang til efteråret tilbyder Sønderborg Kommune atter en vandretur i naturen med guide.

Turen den 1. september er på Gendarmstien langs kysten ved Gammelmark Strand ved Broager og op i ”højlandet” på Broagerland, hvorfra man kan se vandet i både Vemmingbund og Flensborg Fjord på én gang, skriver kommunen.

Når sommeren går på hæld, er mange af småfuglene, som har bidraget til lydbilledet i skov og krat forår og sommer, på vej syd på igen, og der er blevet mere stille derude.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men på solrige dage i sensommeren kan luften til gengæld stadig svirre af insekter – både fluer, bier, hvepse, guldsmede og sommerfugle.

I år har tidselsommerfuglen også været alle steder.

Denne store og meget flotte sommerfugl er en stærk flyver, og kommer i maj til Nordeuropa fra Middelhavslandene.

Den optræder netop i år i enorme antal og ses ofte ved føderige steder som tidsler og en lang række andre blomster, også i haver.

Vi satser på at se den på vores naturvandring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men ellers vil vi se på det varierede naturrige landskab ved Gammelmark og Dynt, hvor der findes en lang række dyre- og plantearter.

Herunder også nogle som generelt er mere eller mindre sjældne.
Blandt planterne således arter som bakketidsel, mark-tusindgylden, smalbladet klokke o.a., som alle er tilknyttet tør lerbund med begrænset næring.

Blandt dyrene er området især kendt for at omfatte et stort antal paddearter, herunder strandtudse og spidssnudet frø.

Efteråret er også frugternes tid, og vi vil på turen se efter nødder og frugt på de vilde buske i hegn og krat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netop i år ser det f.eks. ud til at der er rigtig mange hasselnødder, rønnebær og bog.

Tidspunkt: Søndag den 1. september kl. 10.00

Mødested: P-pladsen ved Gendarmstien ved Gammelmark Strand

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...