EUC: Inviterede virksomheder skal høre om rekruttering og opkvalificering

24. august 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 19. september holder EUC Syd fyraftensmøde i samarbejde med Dansk Industri, Industriens Uddannelser og 3F-Fagligt Fælles Forbund.

Områdets virksomheder inviteres til at komme og høre om, hvordan rekruttering og opkvalificering af medarbejderne kan være med til at sikre, at virksomhederne har den arbejdskraft og de kvalifikationer, der er brug for – også i fremtiden.

Industrioperatører

Industrioperatører bidrager til øget produktivitet via teknisk kompetence, bedre samarbejdsevner og større forståelse for produktion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Værdien af en industrioperatør mærkes allerede i løbet af uddannelsen, skriver EUC Syd i en pressemeddelelse.

Medarbejderens læring vil styrke nysgerrigheden og omstillingsparatheden, og give virksomheden bedre muligheder for fleksibilitet.

Herudover vil viden og erfaring med it, sprog og problemløsning øge medarbejderens selvstændighed, og lyst og evne til at kunne rotere mellem mange forskellige typer af opgaver.

Deltagerne i branchemødet kommer til at høre om uddannelsen til industrioperatør og hvad industrioperatøren kan bidrage med af kompetencer til virksomheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

På informationsmødet oplyses der også om tilskudsmuligheder til efteruddannelse af medarbejdere til industrioperatør – måske kan medarbejdere opkvalificeres uden omkostninger for virksomheden.

Der er information om uddannelsens opbygning og forløb, og mejerichefen fra ARLA fortælle om deres gode erfaringer med industrioperatøruddannelsen.

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...