EASV-projekt skal styrke turismen i Sønderborg

4. september 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Et nyt forskningssamarbejde mellem Visit Sønderborg og serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi SydVest skal danne grundlag for at skabe endnu bedre oplevelser for kommunens mange turister.

“Når man arbejder med at udvikle turismen, er det rigtig godt at have data og konkret viden at arbejde med. Hvordan opfatter turisterne Sønderborg nu? Hvor er vi gode, og hvor skal vi udvikle os? Samtidig vil vi gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i kommunen, og ikke mindst en uddannelse som serviceøkonomuddannelsen, som jo leverer både arbejdskraft og viden til vores turisterhverv,” siger Stephan Kleinschmidt der for formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor henvendte Niels Bøgskov Frederiksen, der er chef for turisme og landdistrikter sig til EASV med forslaget om at lancere det fælles forskningsprojekt, og forsknings- og udviklingsspecialist, Christian Dragin-Jensen fra EASV, var ikke sen til at gribe idéen.

“Der findes en masse forskning, som viser, at de lokale borgere er en vigtig del af turistens oplevelse, men reelt ved vi ikke meget om, hvad det betyder i dag. Derfor er det interessant for os at være med til at undersøge både det, og hvad turisterne i øvrigt efterspørger,” siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt konkret skal to studerende fra serviceøkonomuddannelsen i deres praktikperiode hos Visit Sønderborg henover sommeren og efteråret blandt andet gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt turister i området. Adjunkt og underviser på uddannelsen, Mia Post Lundgaard, skal analysere de data, de studerende indsamler.

Ifølge Niels Bøgskov Frederiksen er der tale om et projekt, som i høj grad gavner både Sønderborg Kommune og EASV.

”Vi forventer at få en masse ny viden, som vi kan bruge til at udvikle turismen i Sønderborg. Og fordi vi spørger turisterne direkte ind til lokalbefolkningens betydning for en god ferie håber vi, at vi kan bruge resultaterne til at inddrage de 36 landsbylaug i kommunen i det videre udviklingsarbejde. Det giver forhåbentligt også opbakning til yderligere at tiltrække og servicere flere turister”, fortæller han.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...