Byrådet: Nu skal Havnbjerg og Nordborg udvikles

9. september 2019 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Nordborg-Havnbjerg er det tredje byområde i Sønderborg Kommune, der får sin egen bystrategi. Arbejdet med at udvikle bystrategien består dels i at beskrive deres nuværende identitet og kendetegn og dels – på den baggrund – at udpege potentialer og udviklingsmuligheder, skriver Sønderborg Kommune.

“I forbindelse med kommunesammenlægningen blev rollefordelingen anderledes og funktionerne i nogle af vore større byer en anden. Men hver af byerne rummer muligheder. De er forskellige fra by til by, og det skal synliggøres, så vi styrker og udvikler på det rette grundlag og med de rette potentialer for øje. Hver for sig rummer byerne kvaliteter, som tilsammen bidrager til kommunens positive udvikling, og det har været fantastisk at opleve i alle tre byer hidtil, at borgerne gerne vil spille med og komme med masser af gode input”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget har netop sagt ja til, at forslaget til bystrategi for Nordborg-Havnbjerg sendes i høring i fire uger og til at der holdes borgermøde den 26. september i Udviklingshuset i Havnbjerg.

Der er tidligere holdt borgermøde den 28. marts, ligesom et åbent bykontor løbende tog imod bidrag fra borgere, der kiggede indenfor.

“For Nordborg-Havnbjergs vedkommende er der stor enighed om, at potentialerne ligger i den smukke natur og oplevelser for turister. Indbyggerne i området peger også på, at det er godt at bo her, at der er et bredt udbud af boliger og fritidsaktiviteter og en høj grad af tryghed. Der ligger en oplagt opgave i at synliggøre de kvaliteter, som Nordals har ifølge nordalsingerne selv”, siger udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle af de konkrete ideer, der ligger i høringsforslaget, er en bedre tilpasning af boligudbuddet, udvikling af Nordborgs bymidte, udpegning af områder hvor flexbolig tillades og ekspresbusruter til/fra Sønderborg.

Se høringsforslaget HER på LINKET

10. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Børn legede lystigt på Rønhaveplads og i Apotekerhaven

10. maj 2024 Erhverv

Fredag fra middagstid morede børn sig lystigt i Apotekerhaven og på Rønhaveplads, hvor Vores Sønderborg havde sørget for, at der var legedag. I den anledning var Kastanie Allé spærret for trafik på stykket fra Borgen til Jernbanegade. I Apotekerhaven var der blandt andet rutschebane, elastikhop, skydning og fiskedam – og det trak børnefamilierne til. På […]

Læs mere...