Kom og hør PH-viser og andre danske sange i Café Smag

13. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Har du lyst til en formiddag med PH-viser og danske sange og måske til at synge med på nogle af sangene?

Så har du chancen når Juhl/Schack/Hindø spiller på Biblioteket Sønderborg lørdag den 21. september fra klokken 11, skriver biblioteket i Sønderborg.

Trioen består af Jesper Hindø, en klassisk uddannet kontrabassist, der har spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester; Signe Juhl, en alsidig sanger og musiker, der blandt andet har spillet med Aarhus Jazz Orchestra, DR Bigband og Sønderjyllands Symfoniorkester samt Martin Schack, der tilhører den absolutte elite som jazzpianist, hammond-organist og arrangør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten bliver spillet i Café Smag i MultiKulturhuset.

Det er gratis at lytte med.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...