Biblioteket: Ole Sønnichsen fortæller om den danske One Dollar Man

19. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren William S. Knudsen. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

På biblioteket i Sønderborg kan du torsdag den 26 september klokken 19 høre forfatter og journalist Ole Sønnichsen fortælle den glemte historie om ”One Dollar Man”, cykelsmeden, der udvandrede med skib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

William S. Knudsen kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USA’s største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det koster 80 kroner at få den oplevelse med – og billetten kan du købe HER på LINKET eller på et af bibliotekerne

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...