Elena Kindeeva Jensen: Gratis-aviser – de er skønne til papirflet

24. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Elena Kindeeva Jensen fra Sydals er særdeles kreativ og nu har hun taget fat på papirflet. En disciplin hun mestrer på allerbedste vis – så godt at hun underviser i kunsten.

“Papirflet er virkeligt billigt. Posten leverer gratis-aviser i postkassen, så der skal blot lidt lim til og så er man kørende”, siger Elena Kindeeva Jensen til Sønderborg.

“Gratis-aviserne er virkeligt gode til papirflet og de giver et godt resultat. Man ruller avissiderne til strimler og fletter, som om det er med pil”, siger sydalsiske papirfletter. De flettede ting kan eventuelt bejdses og lakeres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teknikken er den samme, men papir er lettere at have med at gøre.

“Jeg har lavet en vindmølle i papirflet og løfter man toppen af møllen, så kan der stilles en vinflaske ned”, siger Elena Kindeeva Jensen, der helst laver ting, som kan bruges. Blandt andet lamper, kurve, opbevaringsbokse og skåle.

“Men jeg laver også pynteting”, siger hun.

En del af Elena Kindeeva Jensens papirflet kan ses i Bonderosen i Jernbanegade, i Sønderborg.

“Hvis der er nogen, som har lyst til at lære at flette bæredygtigt, så skal jeg i slutningen af oktober undervise på et kursus hos LOF”, siger Elena Kindeeva Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...