Kommuner får ikke lov til at droppe den nationale test i skolerne

25. september 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg og ni andre kommuner har søgt om at blive fritaget fra at teste deres elever, men det får de ikke lov til, lyder beskeden fra børne- og undervisningsministeren.

“Ideen om at fritage kommunerne uden at have noget at sætte i stedet for, duer ikke. Vi skal huske på, at der faktisk er kommet noget positiv ud af de nationale test, og det nytter ikke, at vi starter med at rive ned, før vi bygger op”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brugen af nationale test i folkeskolerne skal laves om, og det skal være slut med at teste eleverne i de yngste klassetrin.

Sådan lyder en del af det forståelsespapir, som regeringen har lavet med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Og her til morgen gentager børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken, at de nationale test skal afskaffes og erstattes af et andet system.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel slipper kommunerne ikke for at bruge dem lige nu.

Foruden Sønderborg har Albertslund, Frederikssund, Hvidovre, Randers, Aarhus, Esbjerg, Kerteminde, Vejle og Næstved fået afslag på at blive fritaget.

Læs mere HER på LINKET

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...