Sangcentret inviterer voksne til kordag med masser af fif til de sangglade

26. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det Sønderjyske Sangcenter arrangerer kordag for voksne lørdag den 26 oktober kl. 10-14 i lokalerne på Sønderborg Kaserne.

På dagen vil tre sangpædagoger give gode fifs til, hvordan stemmen kommer til at fungere endnu bedre og der vil blive sunget enkle korsatser under kyndig vejledning af de dygtige undervisere.

“Dagen er en saltvandsinsprøjtning for voksne, som kan lide at synge. I løbet af dagen vil man opleve sig selv synge både bedre og kraftigere – på den gode måde”, siger kunstnerisk leder Mette Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Alle voksne med lyst til at synge i kor er velkomne ved arrangementet, som der dog skal forhåndstilmeldes til senest den 1. oktober. 100 kroner koster det at være med- men så giver vi også kaffen”, siger Mette Rasmussen.

“Jeg møder mange voksne, som fortæller mig, at de ikke kan synge – det passer simpelthen ikke, og jeg har sat mig for at modbevise det!”, siger Mette Rasmussen.

“Derfor er vi sideløbende med voksenkordagene i gang med at søsætte et andet nyt projekt – et kor for folk, der mener, de ikke kan synge – det bliver godt, så nu skal vi bare have folk ud af busken,” siger Mette Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Interesserede kan henvende sig til Det Sønderjyske Sangcenter.

Du tilmelder dig HER på LINKET