De ‘gamle’ synger igen i Sønderjysk Pigekor – hør dem den 13. oktober

3. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden den 11.-13. oktober møder 40 tidligere sangere fra Sønderjysk Pigekor på Sønderborg Kaserne for at synge sammen.

“De tidligere sangere har gennem flere år givet udtryk for, at de gerne ville mødes og synge sammen igen”, fortæller chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Det er jo et fantastisk signal om, at pigerne har været glade for deres tid i koret, og jeg glæder mig helt vildt til at se dem og til at høre deres stemmer igen”, siger hun.

Sangerne er ambitiøse og har i fællesskab besluttet at stille op i en international korkonkurrence i Italien i foråret 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man glemmer aldrig at synge, hvis man har fået den rette grundtræning som barn og ung – lidt ligesom, at man aldrig glemmer, hvordan man cykler, selv om man ikke har gjort det i lang tid”.

Ud over de tidligere sangere deltager de ældste piger fra det nuværende Koncertkor. “Vi vil gerne bygge bro mellem nuværende og tidligere sangere, og så er de nuværende sangere jo toptunede og kan løfte korklangen endnu mere”.

Weekenden afsluttes med en offentlig workshopkoncert søndag den 13. oktober kl. 14 i sangcentrets lokaler på Sønderborg Kaserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Alle er velkomne, og det er gratis”, siger dirigenten.

 

 

 

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...