Nordborg: Obduktion skal fortælle om 58-årig døde efter et fald eller en påkørsel

9. oktober 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Den 58-årige mand fra Nordborg, som tirsdag blev fundet død på Ringvej i Nordborg, skal obduceres.

“Og det vil vise, om han er død efter at være faldet eller om der er tale om en trafikulykke”, siger Jens-Peter Rudbeck fra Politiet.

Tirsdag opfordrede politiet til, at alle, der lige efter ulykken tirsdag er gået, cyklet eller kørt forbi stedet på Ringvej i Nordborg, hvor en 58-årig mand blev fundet død på vejbanen, bedes kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Artiklen fortsætter under annoncen

En 58-årig mand fra Nordborg-området blev tirsdag fundet død. Politiet blev kontaktet klokken 10:24 og fik at vide, at manden lå på Ringvej i Nordborg. Manden var kort tid forinden set gå på fortovet med en hvid pose i hånden.

Et vidne hørte lige inden anmeldelsen en lyd, som fra en påkørsel og så en lysegrå SUV-lignende bil køre ad Ringvej mod øst, skriver Politiet i en pressemeddelelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med alle, der er kørt, gået eller cyklet forbi ulykkesstedet lige efter ulykken. Man har altså som trafikant kunnet se, at der var sket noget. Enten at manden lå på kørebanen eller ved, at der var samlet mennesker omkring stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den lysegrå bil er ikke fundet og der er kun kommet ganske få henvendelser i sagen.

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...