Ringriderfestens Tattoo 2020 støttes med i alt 250.000 kommunale kroner

13. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kulturudvalget har behandlet en ansøgning fra Ringriderfesten i Sønderborg, der søger om 500.000 kr. til International Tattoo lørdag den 11. juli 2020 ved Sønderborg Slot. Ringriderne har medsendt et særskilt bilag med forslag til mulige besparelser i budgettet, men oplyser, at de prioriterer at kunne gennemføre musiktattooet med udgangspunkt i det angivne budget. Det samlede budget er på 1 045 500 kr.

Ringriderkomiteen dækker selv et eventuelt underskud.

Sønderborg International Tattoo Show holdes i 2020 for fjerde år i træk. Det ansøgte beløb er højere end de tre foregående år og det skyldes, at Ringriderfesten  ønsker at udvide arrangementet til et ”Royalt Genforeningstattoo” og gøre det til en del af fejringen af Genforeningen 2020 og folkefesten på Dybbøl Banke, der finder sted samme dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturudvalgets politikere besluttede at godkende ansøgningen med den ændring, at der støttes med 100.000 kroner til tattooshowet og 150.000 ekstra i 2020, med særlig baggrund i fejringen af Genforeningen.

Ringriderfesten tilbyder blandt andet:

at møde med en rytterformation, herolder samt orkestre til at byde Dronningen velkommen i forbindelse med en eventuel modtagelse på Slotskajen ved Sønderborg Slot

at støtte festlighederne på Dybbøl Banke med international musik samt en festligt cykelringridning for børn og eventuelt optog.

Artiklen fortsætter under annoncen

at stille med musik og fanfarer ved royal bespisning.

at arrangere et historisk ringridning ved Sønderborg Slot.

at medvirke i værtsrollen for 200 VIP-gæster til et arrangement på Sønderborg Slot med efterfølgende deltagelse i tattooet.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...