Børnehuset Toften er nomineret til Årets Dagtilbud 2019

23. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Inkluderende børnefællesskaber, sammenhænge i børnenes liv og fokus på børneperspektivet er kodeordene for de tre nominerede til Årets Dagtilbud 2019. Børnehuset Toften i Sønderborg, en integreret institution i Vejle og en Skovbørnehave i Gladsaxe er udvalgt fra et bredt felt af indstillinger.

Hver dag gør det pædagogiske personale over hele landet en stor og vigtig indsats for at skabe gode rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er en indsats, der har afgørende betydning for børnene. Ikke bare i deres dagligdag her og nu, men også for deres liv på længere sigt, skriver Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Artiklen fortsætter under annoncen

124 indstillinger er blevet gennemgået og vurderet henover sommeren, og et fagudvalg har nu udvalgt tre dagtilbud, der hver især kan inspirere andre dagtilbud med deres pædagogiske arbejde. Fagudvalget skal nu besøge de tre nominerede dagtilbud, og derefter træffe afgørelse om, hvem der skal løbe med titlen som Årets Dagtilbud 2019 og de 20.000 kroner som følger med.

Børnehuset Toften er nomineret for deres skabende tilgang og arbejde med inkluderende børnefællesskaber. Særligt med fokus på sang og musikforståelse i den pædagogiske praksis. En tilgang, hvor både sociale relationer såvel som fysisk indretning står centralt i arbejdet for, at hvert barn føler sig set og hørt hver dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...