Lena Krag Schmidt sender 274.000 kroner til Knæk Cancer

24. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdagens Knæk Cancer-auktion i Park by Mens Cut indbragte bud for i alt 127.500 kroner.

“Der var ingenting, der blev solgt under værdien. Folk var gearet til, at det handlede om velgørenhed og det var rigtigt dejligt”, siger Lena Krag Schmidt.

På aftenen lagde Kultur i Syd 100.000 kroner oveni.

“Når jeg lægger entréindtægter, lotteri, tombola og salget af brystkager oveni, så bliver det til 274000 kroner og det er fantastisk og ret overvældende”, siger Lena Krag Schmidt.

Det var tredje gang, Lena Krag Schmidt arrangerede Knæk Cancer-auktion.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2017 kunne hun sende 45.000 kroner til Knæk Cancer og i 2018 blev det fordoblet til 91.000 kroner.

Og tredje gang blev lykkens gang, hvor beløbet blev tredoblet.

“Det skyldes jo de mange gæster og sponsorer, der bakkede så flot op”, siger Lena Krag Schmidt til SønderborgNYT.

Den helt rigtige Knæk Cancer-ildsjæl

“Jeg laver parykker til kræftramte, der kommer til at miste deres hår under behandlingen”, siger Lena Krag Schmidt. Hun er rigtigt tæt på en stor del af de kræftramte i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil sige, at 20 procent af min opgave er at tilpasse en paryk og resten er at lytte og give omsorg”, siger hun.

Lena Krag Schmidt møder de kræftramte som neutral person.

“Jeg er ikke en del af familien og heller ikke en del af læge- og sygehuset, så hos mig kan de sætte ord på deres stemninger og tanker uden at skræmme familien eller få det skrevet ind i en journal”, siger Lena Krag Schmidt.

Hun ser det som en vigtig opgave, at give sig tid til at lytte og have sjælen med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og selvfølgelig ryster jeg det ikke bare lige af mig. Jeg tager det med videre i mine tanker”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...