Danfoss indgår strategisk samarbejde med en af verdens største leverandører til bilindustrien

14. november 2019 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

ZF Friedrichshafen AG, en af verdens største leverandører til bilindustrien, og Danfoss Silicon Power har intensiveret deres nuværende samarbejde med et nyt strategisk partnerskab for silicium- og siliciumkarbidpowermoduler. En af de første store milepæle i dette nye samarbejde er en ordre, hvor Danfoss Silicon Power skal levere power moduler til store ZF projekter.

Powermoduler bruges i såkaldt powerelektronik, der fungerer som elektroniske styringer til elektriske drev.

”Vi er  meget glade for at indgå i partnerskabet med ZF. Dette tættere samarbejde mellem Danfoss og ZF har potentialet til at blive et markant temposkifte i udviklingen af elektriske  og hybrid biler. Sammen kan vi muliggøre en acceleration af overgangen fra konventionelle køretøjer til en elektrificering af transportsektoren,” siger Kim Fausing, præsident og CEO i Danfoss, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partnerskabet indebærer blandt andet, at de to virksomheder ydermere deltager i fælles forskning og udvikling, hvor Danfoss også leverer powermoduler til siliciumapplikationer. Foruden 400 Volt applikationer er de to virksomheder også begyndt at udvikle et 800 Volt Silicon Carbide powermodul til større køretøjer med det formål at placere sig i spidsen for dette nye segment.

”Dette er et robust langsigtet partnerskab, der giver ZF og Danfoss mulighed for at samle vores styrker. Samarbejdet åbner op for et betydeligt innovationspotentiale til at forbedre den tekniske og kommercielle konkurrenceevne for vores invertere. Vi vil udnytte denne fordel i alle vores applikationer; fra hybrid  til fulde elektriske applikationer,”siger Jörg Grotendorst, chef for ZFs e-Mobility Division.

Artiklen fortsætter under annoncen

ZFs E-Mobility Division leverer elektriske systemer og komponenter til bilindustrien, mens Danfoss Silicon power er specialist i silicium- og siliciumkarbid powermoduler. Ved at slå sig sammen om at udvikle og producere innovative teknologiløsninger til elektriske og hybride fremdriftsteknologier sigter de mod at bidrage signifikant til reduktion af emissioner fra køretøjer. I elektriske og hybridkøretøjer styrer powermoduler effektiviteten af energiforsyningen til drevet, batteriet og elektronikken i køretøjet. Dette betyder, at udvikling af pladsbesparende invertere og mere effektive powermoduler er afgørende for at reducere emissionerne på lang sigt.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...