Café Alsion inviterede til julerier

17. november 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag – frem til klokken 16 – er der masser af lækkerier på bordene i Café Alsion, så sønderborgenserne kan roligt lægge søndagsturen den vej og nyde lidt godt at spise, smage på vine og nyde udsigten ud over Alssund.

Café Alsion er blevet en del af DinnerdeLuxe-kæden, som også har 19 andre steder at passe.

“Hovedkontorets 11 medarbejdere sidder i Aarhus, hvor de tager sig af indkøb og lønregnskab”, siger Café Alsions køkkenchef, Max Wilhelmsen, til SønderborgNYT. I Café Alsion er det personalet selv, der bestemmer, hvilken mad, som skal på bordene til hverdag og også hvilke menuer, der skal bydes på, når der skal holdes møder eller private fester.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har stor frihed i hverdagen og er heldigvis ikke topstyrede”, siger køkkenchefen, som søndag besluttede sig for, at der i den nærmeste fremtid skal holdes et lignende arrangement og når det sker, skal nogle af Café Alsions leverandører også med.

DinnerdeLuxe beskæftiger knap 75 ansatte fordelt på hovedkontoret og køkkener/kantiner. Virksomheden serverer dagligt måltidsløsninger til ca. 150 virksomheder fordelt i hele landet med alt fra 10 til 2.500 kuverter.

Artiklen fortsætter under annoncen