Her kan du hente en gratis røgalarm

22. november 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

December måned står for døren med alt hvad der bimler og bamler inden for hjemlig hygge. Der er ekstra gang i køkkenerne med fuld knald på ovne og æbleskivejern, og vi tænder ekstra mange levende lys i hjemmet. December og januar er samtidig de to måneder på året med klart flest boligbrande.

Ca. 90 procent af boligbrandene opstår på grund af fejl på – eller utilsigtede brug af – elektrisk udstyr. En tredjedel af disse brande opstår i køkkenet. Så har man ikke i forvejen en røgalarm, er det en god idé at anskaffe sig en.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag den 29. november kl. 14-16 deler Sønderborg Brand og Redning 500 gratis røgalarmer ud følgende steder:

Sønderborg Brandstation

Ved SuperBrugsen i Høruphav

Svenstrup Brandstation

Egernsund Brandstation

Der er mulighed for at se en brandbil, og få gode råd til opsætning af røgalarmer og til hvordan du forbedre brandsikkerheden dit hjem., skriver Sønderborg Kommune.

Brand og Redning giver desuden julesmåkager, der garanteret er bagt under helt brandsikre forhold. Tag hele familien med, og ønsk din lokale brandmand glædelig jul.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...