Fejl: Kommunen sendte fortrolige oplysninger om en grundejer ud til alle grundejere

22. november 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Under udsendelse af ejendomsskattebilletter for 2020 i Sønderborg Kommune er der sket en menneskelig fejl, som betyder, at alle i Sønderborg Kommune har fået tilsendt et forkert bilag til ejendomsskattebilletten i deres e-boks. Alle grundejere har fået deres korrekte ejendomsskattebillet, men det vedhæftede bilag med vejledning i blandt andet tilmelding til betalingsservice indeholder alle udsendelser en anden borgers skattebillet og en ikke opdateret vejledning.

Af det udsendte bilag fremgår borgerens navn og adresse, værdien af hans ejendom samt enkelte oplysninger om et lån til betaling af grundskyld. Økonomiafdelingen har været i kontakt med borgeren og givet ham en uforbeholden undskyldning, en forklaring på sagen samt en gavekurv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Budget- og regnskabschef, Brian Bennetsen, fortæller i en pressemeddelelse:

“Vi er rigtigt kede og berørte af den fejl, der er opstået. Som kommune har vi et stort ansvar for at håndtere borgernes data korrekt og sikkert, men i dette tilfælde er der sket en menneskelig fejl, som vi nu undersøger nærmere”.

Fejlen er opstået ved, at en medarbejder har vedhæftet et forkert bilag i stedet for den vejledning, der skulle have været med ud. Sagen håndteres af Sønderborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver, som sikrer dokumentation, anmeldelse til Datatilsynet, og at tilsynets rådgivning og anbefalinger følges. Samtidig vil regnskabsafdelingens procedurer blive gennemgået for at sikre, at fejlen ikke opstår igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sådan en sag betyder naturligvis, at vi gennemgår vores arbejdsgange grundigt for at forhindre en gentagelse. Derudover tager vi kontakt til Datatilsynet og anmelder hændelsen”, siger Brian Bennetsen.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...