Fynske virksomheder med i AlsFynBroens komité

2. december 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I september kom en hel række af nationale aktører med i AlsFynBroens komité – blandt andre Dansk Metal, Dansk Industri og flere folketingsmedlemmer.

Nu bliver komiteen, der arbejder for en fast forbindelse mellem Als og Fyn, igen udvidet med nye medlemmer. Denne gang er det repræsentanter for tre store, lokale virksomheder i Faaborg-Midtfyn, som bliver en del af projektet.

Det drejer sig om Peter Frank Andersen, CEO i Rynkeby Foods A/S, Jørn L. Frandsen, CEO i Lactosan, og Claus E. Eskildsen, partner i KAMI. Sidstnævnte virksomhed er fra Faaborg, mens de to førstnævnte er placeret i Ringe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune og en del af AlsFynBroens styregruppe, er glad for opbakningen fra det lokale erhvervsliv.

”Det er et stort rygstød for AlsFynBroen, at tre store og kendte virksomheder fra Faaborg-Midtfyn nu kommer med i komitéen. Det beviser, at der er krummer i projektet, og at det ikke kun er fra politisk side, men i høj grad også ude i virksomheder, at man kan se mulighederne og perspektiverne i at bringe Fyn tættere på Als, Sønderjylland og Nordtyskland. Så vi er rigtig glade for at kunne byde de tre nye medlemmer velkomne i komiteen”, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...