Sølandskabet på Nordals skal være naturpark

5. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er otte naturparker i Danmark og tre pilotprojekter. Ingen af dem ligger i Sønderjylland – den nærmeste er Naturpark Lillebælt mellem kommunerne Kolding, Fredericia og Middelfart. Det vil Sønderborg Kommune gerne lave om på. Byrådet finder, at de genskabte søer Oldenor, Mjels Sø og Bundsø sammen med Oksbøl Skov tilsammen udgør et område, som lever op til kravene, som stilles til en naturpark: Den skal være særligt seværdigt på grund af sin natur, landskabet og kulturhistorien.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sølandskabet og Oksbøl Skov har en spændende kulturhistorie med afvanding og genetablering, som har præget landbrug og landskab igennem årtier. Den genskabte natur og landskabet er helt enestående. Samtidig har vi oplevet en meget positiv imødekommenhed fra lodsejerne og foreningerne i området, så vi kan leve op til kravet om frivillighed, og så vil en udnævnelse til naturpark passe fantastisk ind i hele vores arbejde med at sætte Nordals på landkortet som feriedestination for mennesker, der holder af fred, ro og oplevelser i naturen”, siger formand for udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, Charlotte Riis Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har været i dialog med Friluftsrådet, som allerede har tilkendegivet, at området opfylder kriterierne for at opnå kvalitetsstemplet “Dansk Naturpark”. Ud over lodsejerne har også repræsentanter fra landsbylaugene i Holm, Oksbøl/Broballe og Brandsbøl været inviteret til møder og har vist sig positive over for ideen. De største lodsejere i området er Aage V. Jensens Fond og Naturstyrelsen.

Der er allerede kig på med tiden at udvide området med en etape 2 omfattende området mellem sølandskabet, indsejlingen til Dyvig og Als Fjord. Men også dette vil være betinget af, at lodsejerne vil være med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvalitetsmærkningen “naturpark” kan anvendes i markedsføring, men har også betydning, når fx fonde søges om penge til forskellige projekter.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...