Vind en overnatning i byens nye HOTEL Sønderborg Kaserne

28. december 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Køjesenge, metalskabe og skosværte er i den grad fortid, når Sønderborgs nyeste hotel, HOTEL Sønderborg Kaserne, slår dørene op søndag 5. januar 2020. Hotellet har i løbet af 2019 været igennem en omfattende renovering, og fremstår nu indbydende og moderne.

“Vi har arbejdet hårdt og effektivt for, at gøre hotellet klar, og glæder os til at byde de første hotelgæster velkommen – og på den måde bidrage til det spirende liv, som udviklingen af Sønderborgs nye havnebydel i disse år bringer med sig. Det er nogle utrolig flotte projekter vi har som naboer, og vi glæder os over, at også kaserneområdet nu igen begynder at summe af liv”, siger hoteldirektør Thorben Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle værelser på HOTEL Sønderborg Kaserne er indrettet med dobbeltseng, skrivebord, badeværelse, samt loungeområde med TV og ikke mindst en smuk udsigt til Alssund og det øvrige liv på Byens Havn. Derudover tilbyder hotellet morgenmad, gratis WiFi, self-check-in samt gode parkeringsforhold.

Udover at henvende sig til private turister fra ind- og udland, har det nye hotel også stor fokus på erhvervsturisme:

“Med hotellets unikke beliggenhed i hjertet af Sønderborg, henvender vi os i høj grad også til erhvervsfolk og virksomheder, som ønsker en central overnatning – tæt på Alsion, historie, kultur, restauranter og gode transportmuligheder i form af både tog, bus og fly. Derfor tilbyder vi også lokale virksomheder attraktive firmaaftaler til meget gunstige priser”, fortæller Thorben Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom HOTEL Sønderborg Kaserne rummer alt hvad nutidens hotelgæster måtte ønske sig, emmer de gamle, majestætiske kasernebygninger stadig af en særlig historie og sjæl fra fordums tid. Det mærker man straks, når man træder ind på det gamle kaserneområde:

“De gamle kasernebygninger har altid huset mange mennesker og det vil vi gerne føre videre – dog i en li​dt mere bekvemmelig stand i dag end tidligere”, siger Thorben Jensen.

Hotellets første 15 værelser åbner i starten det nye år og hen over foråret forventes flere værelser at blive klar til at huse sommerens gæster.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at fejre åbningen har HOTEL Sønderborg Kaserne netop igangsat en konkurrence, hvor den heldige vinder kan se frem til en overnatning på Sønderborgs nye hotel inkl. et gavekort til naboen Alsik Nordisk Spa.

Deltag i konkurrencen ​HER på LINKET 

 

30. april 2024 Erhverv, Sydals

Brugsuddeler glæder sig over Kegnæsvej åbnes igen

30. april 2024 Erhverv

Gennem længere tid har der været vejarbejde på Kegnæsvej i Skovby, men på fredag åbnes vejen igen for trafik. “Der bliver lagt asfalt på torsdag og fra fredag kan der køres på vejen”, siger brugsuddeleler Hansjørgen Bonde fra Dagli’ Brugsen i Skovby til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at vejarbejdet har været udfordring. “Og så har […]

Læs mere...