Vækstrådet: Det går ganske godt – også med eksporten

7. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Michael Hamann fra Vækstrådet havde også taletid ved Nytårskuren og han fortalte, at det går godt i de lokale virksomheder.

“Der er ikke så meget fart i hjulene som tidligere, men heldigvis fremstiller vores virksomheder en del af det, der skal bruges til grønne løsninger i andre lande. Så eksporten går fint”.

Herefter fortalte lidt om, hvad der laves i Vækstrådet.

“Vi skal være med til at skabe vækst og det gør vi blandt andet gennem seminarer, events, kurser og workshops. Det er bare svært at måle effekten på sådan nogle arrangementer”, sagde Michael Hamann.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Til gengæld er det let at måle effekten på projektudvikling, hvor vi hjælper virksomheder, så de kan søge projektstøtte”.