Universe åbner sæsonen med nyt stort Test Lab

16. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Universe åbner sæsonen med et stort nyt Test Lab, hvor parkens gæster kan teste sig selv og deres familie. Det nye Test Lab er et stort område i parken, hvor der skal dystes med motorikken, fysikken, og hjernen. Der er to af hver udfordring, så der kan dystes på samme tid ved alle elementerne i attraktionen.

Test Lab indeholder en del klassiske science elementer, der passer ind i Universes DNA og med to af hver del, så kan parkens gæster sætte gang i den helt store fælles dyst:

Kan bedstefar på 76 år gennemføre en laserbanen bedre end barnebarnet på 12 år, og bruger han længere tid på det?

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilken aldersgruppe er bedst til kommunikation imellem de to hjernehalvdele, en pige på 10 år eller en dreng på 13 år?

Alle resultaterne bliver til data og igen til et stort forsøg, der fortæller en masse interessante informationer om gæsternes evner i de forskellige udfordringer, delt op på køn og alder.

”Jeg glæder mig til at se familierne dyste imod hinanden, og komme igen for at forbedre deres egne og familiens resultater. Børnene kommer til at springe ud i alle udfordringerne, som på en stor legeplads, med styret leg og synlige resultater. Test Lab kommer til at bringe konkurrencedelen frem i de fleste af vores gæster. Det bliver fedt at følge de indgivne tal her i den første sæson”, siger projektleder Troels Nim Andersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Standup-komiker Tjelle Vejrup, der er kendt fra DRs tv-program Versus bliver frontfigur på parkens store åbningsdag den 4. april, hvor konkurrence og dyst står på programmet.

Tjelle deltager også i en lang række events henover sæsonen, hvor gæsterne kan dyste og udfordre den kække komiker i det nye Test Lab og andre steder i parken.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...