Undersøgelse: Danskernes foretrukne bank er – for 11. år i træk – Arbejdernes Landsbank

17. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Over 50.000 danske bankkunder har givet deres mening til kende i Voxmeters omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker. Og konklusionen taler for sig selv: Danskernes foretrukne bank er Arbejdernes Landsbank.

 ”At vi for 11. år i træk kan indtage førstepladsen i den – uden sidestykke – mest omfattende og uafhængige undersøgelse i branchen bekræfter os endnu en gang i, at danskerne og vores kunder ikke alene værdsætter vores måde at drive bank på. De oplever også en klar sammenhæng mellem vores grundlæggende værdier og i mødet med os – uanset om mødet finder sted fysisk her i Sønderborg eller digitalt på for eksempel de sociale medier. Det er vi naturligvis utroligt stolte over og herfra skal lyde en kæmpe tak til alle for anerkendelsen,” siger filialdirektør Dorthe Lykke Jørgensen fra Arbejdernes Landsbank i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Kunder: Stor troværdighed og seriøs behandling

Der findes flere tilfredshedsundersøgelser blandt de danske bankkunder, men undersøgelsen af Voxmeter er uden sidestykke den mest omfattende af sin slags. Den er gennemført blandt flere end 50.000 bankkunder og bygger på tilbundsgående interview om kundernes oplevelser med bankernes service, produkter og rådgivning.

”Det er kundernes vurdering af blandt andet vores kompetente rådgivning, troværdighed og seriøse behandling, der medvirker til, at vi for 11. år i træk scorer en førsteplads i undersøgelsen. Det er vi selvfølgelig utroligt stolte over. Det er et kæmpe skulderklap til vores medarbejdere her i filialen. Vi er samtidig ydmyge over for den tillid, som kunderne har vist os de seneste 11 år og vi vil fortsat arbejde benhårdt på at leve op til kundernes høje forventninger til os”, siger Dorthe Lykke Jørgensen i wen pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Fakta om tilfredshedsmålingen

Undersøgelsen er gennemført blandt over 50.000 tilfældigt udvalgte kunder i de 20 største banker i Danmark.

Undersøgelsen adskiller sig fra de fleste andre tilfredshedsundersøgelser i sektoren, som typisk bygger på færre respondenter og hvor bankerne selv formidler kundekontakterne.

Det er 11. år i træk, at Arbejdernes Landsbank scorer højest i undersøgelsen.

 

20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...