MGK Festival på Musikskolen for 7. gang

1. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag fra klokken 15 og frem til midnat var der MGK Musikfestival i Musikskolen på Skovvej for 7. gang – og her var det muligt for alle og enhver at komme gratis ind og opleve, hvor godt de mange, unge musiktalenter spiller og synger.

Der blev spillet og sunget klassisk, højskolesange, jazz, rytmisk og meget andet.

Et flot krydderi på dagen var det mageløse ensemble, Calibut Band, der forenede sigøjner- og folkemusik med eventyrlig jazz.

Georg Mihalache spillede cimbalom, altså slog han med to pinde på et strengeinstrument og det gav Balkan-stemning. Simon Don Eriksen spillede harmonika, Ida Hvid kontrabas og Ruhi-Deniz Ergodan spillede på trompet.

Artiklen fortsætter under annoncen