Den 10. februar for 100 år siden skulle der stemmes om grænsedragningen i den nordlige del af Slesvig. Der var 111.162 stemmeberettigede. Heraf var de 77.054 født og bosat i området. 6.001 var tilflyttet, mens 27.853 af de stemmeberettigede var fraflyttet. 254 udviste havde også mulighed for at stemme.

I Haderslev afgav 8.484 deres stemme og heraf var de 5.209 på dansk tilhørsforhold.

I Aabenraa stemte 2.224 ud af 4.949 dansk.

I Sønderborg var der 2.029 danske stemmer ud af 4.630.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Tønder var der 750 stemmer ud af 3.198 til fordel for Danmark.

I Christiansfeld stemte 247 ud af 371 dansk.

I Gråsten var der 541 danske stemmer ud af 916.

I Nordborg blev der sat 520 krydser ved Danmark ud af 847 mulige.

I Augustenborg blev der stemt dansk 256 gange ud af 492 mulige.

I Højer kunne 800 stemme – og 219 af dem stemte dansk.

I Løgumkloster stemte 542 ud af 1058 vælgere dansk.

Stemmer fra landdistrikterne

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet set var der tysk flertal i byerne, men samlet stemte 83,8 procent af de stemmebrettigede på landet dansk.

I alt var der næsten 63.000 danske stemmer på landet mod 12.000 tyske.

Kommuner uden tyske stemmer er sjældne, men i over halvdelen af alle landkommuner var den tyske stemmeandel under 15 procent. Det gælder for hele linien Aabenraa-Løgumkloster, på Als og Sundeved og langs Vadehavet.

Kilde: Genforeningen 100 år – 1920-2020 – Museum Sønderjylland.