Indra Rios-Moore med band i Sønderborghus

10. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore er uden tvivl én af de stærkeste soul-gospel-americana stemmer, vi har muligheden for at opleve i Danmark.

IndraRios-Moore har fundet ind til en lyd og et ganske særligt samspil med saxofonist Benjamin Trærup og bassist Thomas Sejthen, som udgør kernen i Indra band. Live suppleres trioen af store musikalske kapaciteter i form af to musikere, der frit bevæger sig rundt i diverse genrer, nemlig guitarist Søren Bigum og trommeslager Anders Vestergaard, som på hver deres instrument bidrager til at koncerten i Sønderborghus på torsdag klokken 20 bliver en oplevelse i international topklasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historien om Indra Rios Moore begyndte i 2006, hvor den danske saxofonist Benjamin Trærup mødte den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore på en tur til USA. Benjamin Trærup  og Indra Rios-Moore forelskede sig i hinanden og har siden dannet par – både musikalsk og privat.

Billetten finder du HER på LINKET